Valg af sengeramme

Foretrækker du en sengeramme frem for en kontinentalseng eller en boxmadras, så er der nok at vælge imellem på markedet.

Sengestel og sengerammer fås i forskellige prisklasser og designs, hvilket jo ikke gør valget nemmere.

Valget er ikke nødvendigvis let, for en sengeramme er jo selve sengens krop – og dermed dens udseende og hele udtryk.

Hvilke materialer skal sengestellet bestå af

Det vigtigste valg er vel det, hvor du skal vælge, hvilket materiale sengestellet skal være lavet af. Det er det, man først og fremmest ser, når man kigger på sengen, og det, der bærer hele sengens udseende.

Derfor kræver det nogen overvejelse i forhold til, om sengerammen skal være produceret i naturtræ, malet træ eller metal. Det giver jo sengen et helt forskelligt look, om du vælger det ene eller det andet grundmateriale.

Ønsker du noget mere information, så du bliver bedre kvalificeret til at træffe dit valg, så er det muligt at få her, hvor Senge-testeren.dk beskriver og vurderer udvalgte sengerammer og sengestel i god kvalitet.

Der får du god information og en lødig gennemgang af de udvalgte sengerammer.

Størrelse på sengestel

Inden du for alvor begynder at forelske dig i et bestemt sengestel, så bør du beslutte, hvor stor din seng skal være.

Ikke alle senge fås i alle størrelser, så det er fint at have nogle mål, som du kan gå efter.

Størrelsen på sengeramme afhænger af, om du har god plads i dit soveværelse, eller om pladsen er begrænset. Det kommer også an på, om du er en eller to personer, der skal dele sengen. Og faktisk også på, om du eller I er større eller højere end gennemsnittet.

Holdbarhed og kvalitet af sengeramme

Generelt kan man sige, at kvalitet koster. Det gør det selvfølgelig også, når det drejer sig om senge og sengerammer.

Et sengestel eller en sengeramme skal selvfølgelig være af en vis kvalitet, da den udgør selve fundamentet for sengen. Den skal jo gerne kunne holde sig både pæn og stabil i nogle år. Den skal også være stærk nok til at kunne bære de madrasser, topmadrasser og så videre, som du lægger i den. De gode af dem har en vis vægt. Hertil kommer vægten af dem, der skal ligge i sengen, så alt i alt skal rammen kunne holde til et vis konstant pres.

Designet på sengerammen

Din seng fylder typisk en ret stor del af pladsen i soveværelset. Derfor er den i høj grad med til at skabe den stil, der er derinde.

Ønsker du at skabe en bestemt stil, eller vil du helst beholde den, du har? Det er en overvejelse, du bør gøre dig, inden du vælger din nye sengeramme.

Skal sengerammen være temmelig neutral i sit look, eller skal den tværtimod tiltrække sig stor opmærksomhed? Skal den stå i et soveværelse, der er minimalistisk indrettet, eller skal den være centrum i Aladdins hule?

Den skal også gerne spille godt sammen med det øvrige interiør i soveværelset. Det gælder både møbler, tapet eller maling, gulvtæppe eller ej, puder og sengetæppe og så videre skal gerne være i god harmoni.

Dit soveværelse skal jo bogstaveligt talt være dit drømmeværelse.

Kunne du lide siden?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *